Site Development Coordinator
Vil du være med til at drive udviklingen af fremtidens datacenterprojekter?
atNorth er en førende nordisk datacentervirksomhed, der leverer omkostningseffektive, skalerbare high-density colocation- og skræddersyede datacenterløsninger til førende virksomheder i Island, Sverige, Finland og Danmark.
Bæredygtighed er en central del af vores forretning. Vores datacentre drives af vedvarende energi og er designet efter principperne for cirkulær økonomi. Gennem innovative design, høj energieffektivitet og intelligent drift leverer vi en pålidelig, sikker og højtydende infrastruktur.
Med hovedkontor i Reykjavik, Island, driver atNorth otte datacentre i Norden og har yderligere lokationer under udvikling i Finland, Danmark, Sverige og Norge.
Vi kombinerer teknologi i verdensklasse med en menneskecentreret kultur, der bygger på samarbejde, ansvar og tillid. Det giver vores medarbejdere mulighed for at udvikle sig, tage ansvar og gøre en reel forskel.
Som en del af vores internationale team får du mulighed for at være med til at forme fremtidens bæredygtige digitale infrastruktur.
Om rollen
atNorth søger en struktureret, handlekraftig og tillidsvækkende Site Development Coordinator, der vil arbejde tæt sammen med vores Site Development Manager og få en central rolle i udviklingen af DEN02 samt kommende site development-projekter.
Du arbejder i krydsfeltet mellem projektudvikling, myndighedsprocesser, ejendomserhvervelser, stakeholder management og ledelsesstøtte. Du får indsigt i projekternes historik, aftaler, risici og prioriteringer og bidrager til at skabe kontinuitet og fremdrift på tværs af mange samtidige aktiviteter.
Rollen kræver selvstændighed, dømmekraft og høj integritet. Du skal kunne navigere professionelt mellem ledelse, myndigheder, politikere, lodsejere, naboer, rådgivere, entreprenører og interne fagfunktioner.
Din primære base bliver DEN02 i Varde. Der må forventes enkelte arbejdsdage på andre lokationer i forbindelse med møder, besigtigelser og projektaktiviteter. Omfanget afhænger af projekternes behov.
Dine vigtigste ansvarsområder
· Understøtte Site Development Manager i koordinering, prioritering og opfølgning på DEN02 og andre sites.
· Forberede møder, beslutningsoplæg, statusrapporter, præsentationer og baggrundsmateriale.
· Omsætte beslutninger og drøftelser til tydelige handlinger, ejerskab og deadlines samt sikre konsekvent opfølgning.
· Koordinere dialog og møder med myndigheder, politikere, lodsejere, naboer, rådgivere og øvrige samarbejdspartnere.
· Understøtte processer vedrørende ejendomshandler, overdragelser, brugsrettigheder, planforhold og tilladelser.
· Udarbejde og kvalitetssikre korrespondance, notater, rapporter og præsentationer på dansk og engelsk.
· Vedligeholde handlingslister, beslutningslog, stakeholder-overblik og relevante projektoversigter.
· Identificere manglende afklaringer, risici eller opfølgning tidligt og bringe dem videre på en konstruktiv måde.
· Bidrage til fælles arbejdsgange, skabeloner og dokumentationsprincipper på tværs af eksisterende og kommende sites.
Hvem er du?
Du trives med at skabe struktur i komplekse og skiftende omgivelser. Du ser naturligt de løse ender, de manglende afklaringer og de næste nødvendige skridt. Samtidig forstår du, at rollen bygger på tillid, diskretion og et tæt samarbejde med Site Development Manager.
· Du har relevant erfaring som Executive Assistant, Executive Management Partner, projektkoordinator, advokatsekretær eller fra en tilsvarende betroet rolle.
· Du har gerne erfaring fra ejendomsudvikling, byggeri, energi, infrastruktur eller andre komplekse projektmiljøer.
· Du arbejder struktureret, selvstændigt og vedholdende og kan håndtere mange parallelle opgaver uden at miste overblikket.
· Du formulerer dig sikkert og professionelt på både dansk og engelsk.
· Du har god organisatorisk og politisk forståelse og udviser sikker dømmekraft i følsomme situationer.
· Du er fortrolig med Microsoft 365 og struktureret dokument- og opgavestyring.
· Du tør konstruktivt udfordre uklare formuleringer, antagelser og manglende dokumentation.
Det særlige ved stillingen
Du kommer tæt på beslutningerne og får indblik i hele udviklingsforløbet bag større datacenterprojekter, fra ejendomme, planlægning og myndighedsbehandling til interessenthåndtering, infrastruktur og strategiske prioriteringer.
Stillingen passer til dig, der motiveres af at være en betroet højre hånd, skabe ro og struktur omkring komplekse forløb og gøre en mærkbar forskel for projekternes fremdrift.
Om atNorth
Vi tror på, at atNorth succes starter med vores medarbejders trivsel. For os er en åben, transparent og inkluderende kultur mere end blot en prioritet, den er fundamentet for den måde vi leder og samarbejder på for at skabe innovation.
Vi taler ikke bare om kultur, vi investerer aktivt i den. Gennem løbende én-til-én-samtaler og månedlige trivselsmålinger lytter vi til vores medarbejdere og sikrer, at alle bliver hørt, og at vi hele tiden griber mulighederne for at blive bedre.
Vi ved, at innovation og samarbejde trives bedst, når mennesker føler sig forbundet med hinanden. Derfor mødes vi hver uge for at dele idéer, styrke relationer og skabe en stærk følelse af fællesskab, nogle gange over en enkel morgenmad og en god samtale.
Hos atNorth bygger vi et fællesskab, hvor du kan udføre dit bedste arbejde og være med til at forme en mere bæredygtig fremtid.
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem. Vi vurderer ansøgninger løbende. #99
- Department
- Development
- Location
- Varde, Denmark
Varde, Denmark
About atNorth
About atNorth
About atNorth
atNorth is a leading Nordic data center company that offers cost-effective, scalable high-density colocation and built-to-suit services trusted by industry-leading organizations.
With sustainability at its core, atNorth's data centers run on renewable energy resources and support circular economy principles. All atNorth sites leverage innovative design, power efficiency, and intelligent operations to provide long-term infrastructure and flexible colocation deployments.
atNorth is headquartered in Reykjavik, Iceland and operates seven data centers in strategic locations across the Nordics, as well as four mega sites under development across Kouvola, Finland, Ølgod, Denmark, Sollefteå, Sweden and Haugaland, Norway. The business also has an additional metro site under development in Stockholm, Sweden.
For more information, visit atNorth.com or follow atNorth on LinkedIn.